
Det er denne metode jeg er uddannet i. Jeg arbejder som Dog Listener.
Jeg anbefaler, at du læser bøger af Jan Fennell og undersøger hendes arbejde på YouTube.
Mine kurser er inspireret af denne metode, som hjælper dig med at forstå din hunds adfærd.

Jan Fennell er inspireret af hestehviskeren Monty Roberts, som har studeret sproget og signalerne mellem heste.
Jan Fennell har studeret sproget mellem ulve og sidenhen hunde. Jan Fennell samarbejder løbende med forskere i Yellowstone National Park.
Jan har udviklet Amichien Bonding ud fra den adfærd, hun så var gældende i ulve- og hundeflokke.
Hun er inspireret af de signaler og det usagte sprog, som både ulve og hunde har tilfælles.
En hund er ingen ulv, men hunden har samme instinkter som en ulv, dvs. flokkens tryghed og overlevelse.
Vi mennesker har også instinkter, som vi ofte læner os op ad i hverdagen.
1. Status – når flokken samles igen. Hvem har hvilken status?
2. Mad – når flokken skal spise. Hvem har skaffet maden, og hvem spiser først?
3. Fare – når flokken opdager en fare. Hvem passer på flokken? Hvem tager beslutningerne?
4. Jagt – når flokken går på jagt (gåtur). Hvem leder jagten (gåturen)?
De 4 elementer skaber en ramme og en struktur for, hvordan vi er sammen med vores hunde i hverdagen og skaber tryghed for alle i flokken.
Denne metode handler ikke om dominans, men om at forstå hvad som kræves, for at vores hunde skal trives i vores forvirrende menneskeverden.
Dette er en dybere tilgang, som helt sikkert vil forandre den måde du ser din hund på og dig selv.